
Det svenske tøjmærke H&M tog opgaven på sig. Og fordi medarbejderne er nogen, der gør noget, blev de ikke bare siddende med hænderne i skødet. Snarere tværtimod. For her er videreuddannelse og personlig udvikling nemlig nogle af kerneværdierne. Af den grund valgte H&M at lægge GoodHabitz' onlinekurser i medarbejdernes indkøbskurv.
Lad os arbejde med personlig udvikling!
Mange virksomheder og deres medarbejdere har været og er stadig nødt til at navigere i en uvant situation. Det er vigtigt at få alle igennem krisen på den bedst mulige måde. I en tid med hjemmearbejdsplads er det derfor helt afgørende at fastholde en forbindelse til virksomheden og sørge for, at alle gør noget godt for sig selv – for eksempel at arbejde med sin egen personlige udvikling.
Denne situation har også påvirket H&M, et af verdens førende tøjmærker. På grund af krisen var mange medarbejdere, som normalt arbejder i de fysiske butikker, sendt hjem. De kunne ikke længere gøre det, de plejede at gøre, nemlig at fokusere på 'glade kunder' og de seneste modetrends. Den svenske tøjkæde introducerede derfor ud over sin egen in-house-undervisning en digital e-learningplatform for sine medarbejdere med GoodHabitz' onlinekurser.
Indlæring tilpasset den enkelte
I forbindelse med implementeringen af GoodHabitz' onlinekurser var det primære fokus på den personlige udvikling af H&M-medarbejderne. Med GoodScan blev indlæringen individuel, og medarbejderne blev opfordret til at tage kurser, som var skræddersyet til deres personlige færdigheder og behov.
Med resultaterne i baghånden kunne H&M's salgschefer fokusere på at udvikle de vigtigste færdigheder blandt medarbejderne.